Ingen kan som Dario Campeotto, komme elegant og med fuld overbevisning ind på scenen, gribe mikrofonen og udbryde med smil i stemmen: Godaften mine damer og herrer – og velkommen til dette skønne sted. Hvor har jeg dog glædet mig til at komme her i aften – og festen er i gang. Dario er en ener. Book dem på BookingNET.dk
BookingNET musik kategorier
BookingNet musik kategorier

DARIO CAMPEOTTO

Ingen kan som Dario Campeotto, komme elegant og med fuld overbevisning ind på scenen, gribe mikrofonen og udbryde med smil i stemmen: Godaften mine damer og herrer – og velkommen til dette skønne sted. Hvor har jeg dog glædet mig til at komme her i aften – og festen er i gang. Dario er en ener.
Bookingforespørgsel
Udskriv side
Send til en ven


Del siden på facebook

Dario er født i 1939 på Frederiksberg af italienske forældre, Emma og Ernesto Campeotto. Ernesto flyttede til Danmark i 1928 og fungerede som teknisk direktør for Fiat Danmark. Dario bor fortsat på Frederiksberg, men boede i tidsrummet 1967 - 1973 i Torino i Italien, hvor han drev en dansk kunstforretning.

Han har været gift med Ghita Nørby og sammen har de sønnen Giacomo. I dag er han gift med Gertrud og sammen har de børnene Claudia og Filippo.

Dario har siden 1960, hvor han sang i det kongelige operakor, haft mange roller både på teater og film. Af de ca. 16 spillefilm han har medvirket i, er følgende tre nok de mest kendte; "Min kones ferie", "Flagermusen" og "Han, Hun, Dirch og Dario". Han har haft mange teaterroller på diverse store scener i Danmark, men Amagerscenen er han nok mest kendt for. Her har han bl.a. medvirket i musicals som "Kys hinanden", "Sommer i Tyrol" og "Piger til søs". Der ud over har han medvirket i utallige revyer, Holstebrorevyen, Sønderborg Sommerevy, Ålborg Vinterrevy, Kerteminderevyen for bare at nævne nogle. I 1995-95 spillede han Kaptajn Von Trap i musicalen "Sound og music" 145 gange, dels på Amagerscenen samt på landsturneen.

2001 var et stort år for Dario Campeotto. Efter at der i mange år ikke er kommet en ny plade fra ham, kom der i 2001 hele to meget forskellige Cd’er. Begge af høj kvalitet. Og når man kikker nærmere på dem måske alligevel nært beslægtede.
Hele denne Dario revival startede egentlig med hans meget roste medvirken i Michael Wikke og Steen Rasmussens børnefilm ”Flyvende farmor”. Det var ligesom om det kom bag på både det unge publikum og kritikerne, hvor godt Dario egentlig synger.
Det førte til at han udgav sit første album i mange år: ”Love is in the air”, hvor Dario giver os hans version af klassikere fra den sidste halvdel af forrige århundrede. Alt sammen i trendy disco stil, og med glimt i øjet - han mener det aldrig helt alvorligt. Man skulle tro det var designet til at gøre Dario kult. Der spilles helt bevidst på hans image som Danmarks ”Dario”, men med klædelig selvironi. Meget i pagt med tiden er der også duetter med yngre berømtheder. Signe Svendsen - på den tid hot som Grand Prix vinder med Rollo og King, og Katja K fra ”Langt fra Las Vegas” serien, som også optræder ret selvironisk. Mere kult kan det vel dårligt blive. Kid Creole og Bongo Eddies kommentarer ind i mellem er også morsomme og ren kult.

Dario har lagt sig i hænderne på et ungt producer og arrangør team der kalder sig La Famiglia (Claes Antonsen, Lars Danielsson, Jens Runge, Søren Runge), som meget kreativt har designet denne plade efter et tilsyneladende nøje planlagt koncept om at modernisere Dario. Disco stilen (Efter behov blandet med italiensk klingende mandoliner osv.) passer jo ikke lige godt på alle sangene: ”The first, the last, my everything” er en af de mest vellykkede, og ”Save your love” er virkelig munter. Her dyrkes Darios italienske tenor charmør image for alvor, men med mere end et enkelt glimt i øjet – den har de utvivlsomt moret sig meget med, men f.eks. ”She” var nu bedre i sin tid, hvor man bedre kunne fornemme den smukke melodi.
Årets anden Dario cd er til gengæld alt andet end trendy og kult. På ”Den første gang jeg så dig”, har Dario indspillet en række af hans favorit melodier fra de gode gamle dage, sammen med radiounderholdningsorkestret. Noget af det mest stilfulde Dario nogensinde har indspillet. Det er klart et ældre publikum der her satses på, men det er langt fra fersk og hult, som sådanne projekter ofte kan være. Der er ingen tvivl om at det er de her sange der står Darios hjerte nært, og han giver dem lige den rigtige mængde alvor og charmerede lune og distance. Darios mange år som revy skuespiller fornægter sig heller ikke. Musical/operette sangene fra bl.a. ”Sommer i Tyrol” og Max Hansen hyldesten ”Kys hinanden” synges ikke blot smukt, men fremføres og fortolkes af skuespilleren Dario.
Når de to stilmæssigt så forskellige Cd’er alligevel udgør et hele, er det fordi de begge rummer Darios versioner af hans favorit sange fra det forrige århundrede, men med fokus på henholdsvis den sidste halvdel af århundrede og tidligere. Bindeledet er meget naturligt Darios eget store hit ”Angelique”, som han som bekendt vandt Grand Prix med i 1961, og fik sit gennembrud med. På ”Love is in the air” får vi den i en skamløs disco version på engelsk! Så bevist smagløst, at det er ren kult. På ”Den første gang jeg så dig” får vi den i en mere traditionel version, dog en anelse hurtigere end i sin tid.
”Den første gang jeg så dig” indeholder mange forskellige genre og sange hentet fra mange forskellige steder. Operetter, musicals, film, gamle folkesange og Italienske serenader. Men alt dette er jo en del af Dario, og samtidig giver dette ham mulighed til at takke og hylde folk der har betydet noget for ham. F.eks. Poul Reichhardt - som vel næsten enhver i dette land med god grund ser op til, og mindes som en dygtig skuespiller og sanger - og et herligt menneske. Volmer Sørensen får en tak og der er også et klap på skulderen til gode gamle Otto Leisner, der har betydet så uendelig meget for den glade folkelige underholdning i Danmark.
Og Gustav Winckler har også en finger med i spillet, da Dario har genindspillet den meget smukke ”Du lærte mig at elske”, som Gustav i sin tid skrev den danske tekst til. Det er den gode gamle melodi kendt som ”Londonderry air” eller ”Danny boy”. Som Dario skriver i hæftet der følger med Cd’en, og også tidligere har fortalt mig, så skrev Gustav egentlig ”Du lærte mig at elske” for selv at indspille den, men da den skulle indsynges til et allerede indspillet musikbånd fra udlandet, kunne Gustav ikke synge den ordentligt, da den lå alt for højt til hans dybe baryton. Hvad var mere nærliggende end at få hele Danmarks pop tenor Dario til at indsynge den. Så det gjorde Gustav. Først måtte han dog lokke Dario hjem fra Italien, hvor han boede på det tidspunkt. Det lader til at Gustav og Dario kom rigtig godt ud af det sammen.
Vi får også ”Bella Norte” fra ”Lady og vagabonden”. Indbegrebet af en italiensk serenade, og efterhånden identificeret med Dario i Danmark. Egentlig er den jo slet ikke italiensk, men amerikansk lige som filmen. Skrevet af Sonny Burke og den fremragende sangerinde Peggy Lee.
Til gengæld er ”Nei blu dipinto di blu” (Volare) en af de mest kendte Italienske pop sange. Indspillet utallige gange, men intet kunne vel være mere nærliggende, end at Dario skulle indspille den – og tilmed i en herlig swingende version.
Hvis nogle af Darios traditionelle publikum har haft forbehold over for Disco Dario, så får de her alt hvad hjertet kan begære af den gode gamle Dario.
På mange måder er Dario i dag bedre end nogensinde, selvom han måske ikke synger helt så højt længere. (”Vi kan jo ikke alle sammen være Pavarotti”). Men årene har givet ham en ro og distance som klæder ham og hans sang. Det hele er gennemsyret af stor professionalisme, balance og ægte smittende humør. Han synes at befinde sig rigtig godt , og det gør man også når man lytter til ham.
 

 

 

Bookingforespørgsel:
Ønsker du yderligere oplysninger og/eller priser på ”DARIO CAMPEOTTO”, er du velkommen til at ringe eller sende en mail via Bookingforespørgsel.
For booking af ”DARIO CAMPEOTTO” ring til BookingNET - tlf. 7441 6500

 

 

BOOKINGNET anbefaler også

Succesen fortsætter.....

GASOLINE
Succesen fortsætter..... "Hvis Gasolin' havde v..
I 2010 skal Søren Rislund holde et sabbatår i forbindelse med, at han runder de 60 år. Det betyder, at Monrad & Rislund efter 40 fantastiske år på de danske scener holder pause og ikke kan engageres igen før medio november 2010. JAN MONRAD
I 2010 skal Søren Rislund holde et sabbatår i forb..
Professionel musiker, som kunne opleves med The Donkeys samt Keld og Hilda med The Donkeys fra 1981-1998.
Per kan med sin musikalske baggrund levere musik til firmafester, receptioner og alle former for privat- og byfester på kroer, hoteller, restauranter, forsamlingshuse, bodegaer og pubber.
PER HØJ ANDERSEN
Professionel musiker, som kunne opleves med The Do..
2 flotte fyre, 1 guitar der rå-swinger, 1 fantastisk stemme, blokfløjte, sav, Elvis-briller, en decilitet humor, og en ordentlig portion musikalitet. Det blandet godt og vupti så har man en uimodståelig cocktail, der vil henrykke selv de mest kræsne ganer. KLASSENS TYKKE DRENG
2 flotte fyre, 1 guitar der rå-swinger, 1 fantasti..
Udover at være et af 70’ernes og 80’ernes mest populære og succesrige navne verden over, er BONEY M ’still going strong’.
BONEY M blev dannet i 1975, hvor de var at finde på Europas hitlister med gigant hits, som også i dag huskes verden over, og som stadig kan få publikum til at valfarte til koncert- og dansestederne for at opleve eller genopleve de populære hits – og det er stadig den originale leadsinger Liz Mitchell der er i front, når BONEY M går på scenen.
BONEY M
Udover at være et af 70’ernes og 80’ernes mest pop..
MUSIKDIREKTØR: ØYVIND OUGAARD
Så længe havde I sgu aldrig fået lov til at te jer, hvis ikke I havde været hylende morsomme hele vejen, sagde en koncertarrangør engang til Monrad & Rislund. En fyldt kalender år frem i tiden vidner om, at latteren ikke er stilnet af: Monrad & Rislund er fortsat blandt vore allermorsomste entertainere.
MONRAD & RISLUND
MUSIKDIREKTØR: ØYVIND OUGAARD Så længe havde I sg..
Svensk top orkester for de voksne - det eksklusive!
Kickis kommer fra den svenske by Åstorp ved Helsingborg. De har allerede turneret i følgende lande: Norge, Italien, Tyrkiet, Danmark og Estland.
KICKIS
Svensk top orkester for de voksne - det eksklusive..
´Meine Damen und Herren. Herzlich wilkommen´, lyder det på klingende tysk fra den tyske kunstner Kay Christiansen, når han gir den som DJ ÖTZI Double. For at gøre sin optræden så autentisk som muligt, speaker Kay gerne på tysk, men bare rolig; han behersker også det danske sprog. DJ ÖTZI DOUBLE – KAY CHRISTIANSEN
´Meine Damen und Herren. Herzlich wilkommen´, lyde..
Bamses Venner – kopiband.
Nye naboer på Vimmersvej............hils på Birgers Venner
Før eller siden måtte det ske - at et kopiband kastede sig over Flemming Bamse Jørgensen og hans venner.
BIRGERS VENNER
Bamses Venner – kopiband. Nye naboer på Vimmersve..
Per Pallesen er en populær kunstner til firma- og foreningsfester - både som underholder, foredragsholder og som konferencier. Han er aldrig bleg for at påtage sig en anderledes eller utraditionel opgave.
Igennem adskillige år var Per Pallesen drivkraften bag Hjørring Revyerne, hvor hans kendte figur ´Mathiesen´ blev skabt og hvert år glædede publikum med nye og skæve påfund. 
Sagde De konferencier! Det klarer Per Pallesen også. PER PALLESEN
Per Pallesen er en populær kunstner til firma- og ..

Ingen kan som Dario Campeotto, komme elegant og med fuld overbevisning ind på scenen, gribe mikrofonen og udbryde med smil i stemmen: Godaften mine damer og herrer – og velkommen til dette skønne sted. Hvor har jeg dog glædet mig til at komme her i aften – og festen er i gang. Dario er en ener. Book dem på BookingNET.dk
Vælg dit bookingbureau med omhu – tak fordi du valgte BookingNET.

Telefon: +45 7441 6500
Email: mail@bookingnet.dk